Voksenhold

Info

Vi tilbyder svømmehold for voksne i Hjortespringbadet om mandagen hold 701 fra kl. 20.30-21.30 og om onsdagen hold 702 også fra kl. 20.30-21.00. Der er et max på 25 svømmere pr. hold og du skal være 16 år og ældre for at kunne deltage.

Hold 701 er primært forbeholdt deltagere, der er øvede svømmere og hold 702 er primært for begyndere. Det betyder at du kan tilmelde dig såfremt du er begynder eller øvet svømmer. Du kan måske 1-2 svømmestilarter og ønsker teknikforbedringer eller ønsker finpudsning af teknikken. For svømmere, der er nye i vandet henviser vi til voksen vandtilvænning.  

Undervisningen tilrettelægges, så din teknik kan forbedres og der laves små motionsserier, hvor distancerne langsomt øges. Der vil være mulighed for at blive undervist i startspring og vendinger i svømmearterne. Men hvis du blot ønsker at motionere, er det også en mulighed.

Vores træner kan også undervise i god teknik i Åben Vand-svømning i forbindelse med træning til f.eks. Tri-stævner osv. 

Holdene svømmer 1 x 1 time ugentligt.

Der kan begyndes med ca. 10-15 minutters opvarmning på kanten for bl.a. at undgå kramper. Det anbefales derfor at møde iklædt T-shirt og indendørs fodtøj.

Herlev Svømning opretter kun voksensvøm-holdene, hvis der er minimum 6 tilmeldte på det enkelte hold, ellers vil vi tilbyde at samle medlemmerne på et hold.

Gældende igen for sæson 2020/2021

Vi giver dig nu en unik mulighed for at deltage i flere af vores mange tilbud for voksne!

For alle vores voksen- og forskellige aqua fitnesshold gælder det nemlig, at dit kontingent på et svømme- eller aquafitness hold giver dig mulighed for at deltage på andre hold i vores voksen-motion og fitnessafdeling. Dette gøres via vores booking modul, hvor du først køber et klippekort med 10 gange til 250 kr. og herefter vælger du det hold, du gerne vil deltage på i bookingkalenderen. Dvs. at du for 25 kr. kan vælge at supplere din ugentlige svømning/fitness med et af de øvrige hold vi tilbyder - og du kan frit vælge hold fra uge til uge og gerne mere end et hold. 

 

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen