AquaFun er en time, hvor kun fantasien sætter grænser for vandaktiviteterne og fællesskabet er vigtigt.
 
Bemærk! Holdet udbydes i sæson 2019/2020 som Event. Dvs. at der er tilmelding via vores eventside og du betaler pr. gang. Det vil være muligt at tage en ven/veninde med - også selvom de ikke er medlem af Herlev Svømning (de vælger blot event for ikke-medlem, der er en smule dyrere end for medlemmer).
 
Indholdet på AquaFun vil variere fra måned til måned og vil være inddelt i to aldersgrupper, hhv. 4-7 og 8-14.
 
Holdet forudsætter ingen specielle svømmefærdigheder men er egnet for både begyndere og øvede svømmere - du skal blot være glad for vand og have lyst til at bevæge dig i vand. Aktiviteterne spænder vidt fra boldleg, spring, livredning til fitnessøvelser i vand, balance i vand samt udvikling af nye aktiviteter og lege. 
 
Jo flere der er på holdet, jo større mulighed er der for at aktiviteterne også kan foregå i teams, hvor udgangspunktet er samarbejde - så tag din ven/veninde med til AquaFun!