Info

Voksenhold

Vi tilbyder Voksensvøm i Hjortespringbadet om onsdagen hold 701 fra kl. 20.00-21.00 og hold 702 fra kl. 21.00-22.00. Der er et max på 25 svømmere pr. hold, og det er tanken at hvis man er helt nybegynder, tilmelder man sig hold 701, og er man øvet, på hold  702, så  det niveau-mæssigt passer bedst.

Du kan melde dig til såfremt du er Begynder/let øvede. Du kan som let øvet måske 1-2 svømmestilarter og ønsker teknikforbedringer, eller ønsker finpudsning af teknikken.
 
Undervisningen tilrettelægges, så din teknik kan forbedres og der laves små motionsserier, hvor distancerne langsomt øges. Der vil være mulighed for at blive undervist i startspring og vendinger i svømmearterne. Men hvis du blot ønsker at motionere, er det også en mulighed.
Vores træner kan også undervise i god teknik i Åben Vand-svømning i forbindelse med træning til f.eks. Tri-stævner osv. 
 
Holdene svømmer 1 x 1 time ugentligt. Der kan begyndes med ca. 10-15 minutters opvarmning på kanten for bl.a. at undgå kramper. Det anbefales derfor at møde iklædt T-shirt og indendørs fodtøj.
Herlev Svømning opretter kun voksensvøm-holdene, hvis der er minimum 6 tilmeldte på det enkelte hold, ellers vil vi tilbyde at samle medlemmerne på et hold.
 
Generelt for vores svømmeskolehold og Fitness-hold gælder, at hvis man som svømmer ønsker at tilmelde sig 2 hold, altså svømme 2 x om ugen, så yder vi 50 % rabat på kontingent på hold nr. 2, hvis man skriver det i bemærkning ved tilmelding. (Rabatten er gældende for en og samme profil/svømmer, og er altså ikke en søskenderabat) 
 
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen