Info
 
Svømmeskole 4 er for 7-10 årige, der er bekendt med de fire svømmearter, og som kan klare sig på det dybe vand uden hjælpemidler.
Undervisningens mål er, at svømmeren i løbet af sæsonen lærer at beherske teknikken på længere distancer, lærer startspring samt får praktisk erfaring med livredning og dykning. Endvidere indlæres flere detaljer i de fire svømmearter, som gør svømningen lettere og som gør det sjovere og mere spændende. Undervisningsprincippet bygger på den kendsgerning, at børn godt kan lide udfordringer, og dem er der masser af på Svømmeskole 4, men ikke flere end, at alle kan følge med og dermed føle, at de har fremgang og succes. Endelig er det stadig vigtigt at fastholde og udbygge barnets glæde for vandet.
 
På Svømmeskole 4 arbejdes der med at prøve sig selv, at udfordre sig selv og måle sin egen fremgang. Derfor tilstræbes der i højere grad at Svømmeskole 4 svømmere deltager i klubbens interne svømmestævner i Herlev Badet, hvor de i en tryg atmosfære kan vænne sig til stævnesituationen. Trænerne på Svømmeskole 4 er kun interesseret i at se, om træningen giver fremgang og svømmeren forsøger at yde sit bedste i teknik og tid.
 
Du vil som svømmer på Svømmeskole 4 blive tilbudt deltagelse i HI-Races og andre arrangementer i Svømmeskolen.
 
Svømmeskole 4 svømmer 1 x 1 time om ugen.
 
 
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen