Info
 
Svømmeskole 1 er for de 4-6 årige. På holdet lærer barnet at være selvstændigt og klare sig i vandet uden forældre. Træneren vil som regel være med i vandet og hjælpetræneren er altid med i vandet for således at kunne støtte barnet ved nye og udviklende øvelser. Egentlig svømmeteknik vil blive indlært, hvor det passer naturligt ind.
Undervisningen på holdet har til formål at gøre barnet fortrolig med vandet. Gennem fantasifulde lege og sjove øvelser opnår barnet den bevægelsesfrihed og sikkerhed, som gør det let og sjovt at lære at svømme. Der bruges en del tid på Flydeøvelser, som gør barnet i stand til at kunne lære at svømme.
 
Den ugentlige svømmelektion er planlagt med en blanding af kendte og nye øvelser, da genkendelse og udfordring er den bedste måde at udvikle det enkelte barn færdigheder på. Programmet til hver lektion indeholder således øvelser og lege, der øver barnets færdigheder og dermed giver et svømmelignende bevægemønster. I lektionen indregnes også tid til sociale og praktiske gøremål, som opråb, toiletbesøg, oprydning mv.
 
Du vil som svømmer på Svømmeskole 1 blive tilbudt deltagelse i HI-Race og andre arrangementer i Svømmeskolen.
 
Vi tilbyder undervisning 1 x 30 min. om ugen på Svømmeskole 1.
 
 
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen