Info

Svømmeskole 1

Herlev Svømning har valgt at opdele vores svømmeskole 1 og 2 hold i alder, for at optimere undervisningen, idet der er stor forskel på, hvad der kan indlæres for de forskellige aldersgrupper.

Svømmeskole 1 vil være opdelt, så der er hold for 4 – 6-årige, og enkelte hold for de 7-årige - ældre.

Svømmeskole 1, 4 - 6-årige: Undervisningen har til formål at gøre barnet fortrolig i vandet uden forældre. I starten kan der bruges svømmebælte, hvis nødvendigt. Vandtilvænning øves gennem fantasifulde lege og øvelser. Børnene lærer at puste bobler i vandet, få hovedet under vand, blive sprøjtet i ansigtet, og øver balance og flydeøvelser.

Svømmeskole 1, 7-årige– ældre: Undervisningen på holdet har til formål at gøre barnet fortrolig i vandet uden forældre og hjælpemidler. Der arbejdes med lege og øvelser, der grundlæggende er med til at lære barnet begyndende fremdrift og bevægelse i vandet, og uden hjælpemidler at kunne holde sig oven vande ved flyde- og balanceøvelser, ligesom det tillæres at bevæge sig under vand og kunne komme op igen uden panik.


Fælles for begge aldersgruppe-hold er målet om, at barnet opnår den bevægelsesfrihed og sikkerhed, som gør det let og sjovt at lære at svømme. Dvs. at målet er, at børnene på svømmeskole 1 lærer at flyde, at få hovedet under vand, samt at kunne svømme 25 m i løbet af sæsonen.

Træneren vil være enten på kanten eller i vandet, og hjælpetræneren er altid med i vandet, for således at kunne støtte barnet ved nye og udviklende øvelser.

Den ugentlige svømmelektion er planlagt med en blanding af kendte og nye øvelser, da genkendelse og udfordring er den bedste måde at udvikle det enkelte barns færdigheder på. Programmet til hver lektion indeholder således øvelser og lege, der øver barnets færdigheder og dermed giver et svømmelignende bevægemønster. I lektionen indregnes også tid til praktiske gøremål, som opråb, toiletbesøg, oprydning mv.

Du vil som svømmer på Svømmeskole 1 blive tilbudt deltagelse i HI-Race og andre arrangementer i Svømmeskolen.

Vi tilbyder undervisning 1 x 30 min. om ugen på Svømmeskole 1.

(Du kan se aldersintervallet for holdet som info ved at holde musen over holdene i baneplanen eller under "ekstra info om holdet" ved tilmelding for det pågældende hold)


.

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen